Det siges at folk er kommet fra hele universet for at leve på jorden, forklædt som mennesker, men i virkeligheden er de enten engle eller stjernemennesker.
Doreen Virtue er en kvinde, der arbejder med engle og stjernemennesker, og som har udgivet mange forskellige slags englekort. Igennem sit arbjede har hun lært mange mennesker at kende, hvis oprindelse ikke er af denne jord. Gennem disse erfaringer, har hun opdaget, at der er nogle interessante fællestræk, alt efter hvor man kommer fra.
Stjernemennesker
#1. Stjernemennesker har øjne, der er formet som halvmåner hvor spidserne peger ned af, som på bogstavet "n"
Tænk på Bette Midlers øjne, hun er et godt eksempel. De fleste stjernemennesker er spinkelt bygget, med spinkle knogler, de er tynde og ikke så høje. De har en tendens til at have meget almindelige ansigtstræk, og de fleste klæder sig meget afslappet. Deres aura har striber, der peger væk fra kroppen, og som er regnbuefarvede.
# 2. Deres livsformål er at "hjælpe efter behov"
De har normalt ikke et bestemt livsformål, men i stedet har de aftalt at hjælpe dem, der har brug for hjælp. Så de har ofte helt almindelige job, hvor de kan nå ud til mange mennesker, med deres opmuntrende ord og opløftende syn på tingene.
# 3. De har meget lidt tolerance over for uærlighed og vold
De kommer fra planeter, hvor disse træk ikke eksisterer, så de ved ikke, hvordan man skal tackle mennesker, der er uautentiske, manipulerende eller voldelige. På grund af denne mangel på "tilpasningsevne" til almindelige problemer på jorden, bliver inkarnerede stjernemennesker ofte misforstået, og får påklistret psykiatriske lidelser, for eksempel ADD.
# 4. De vælger ofte ikke at blive gift
Fordi de kommer fra planeter der har helt andre skikke i forhold til familieliv, fødsel, reproduktion og køn, er der mange stjernemennesker der vælger ikke at have jordiske ægteskaber eller børn.
De føler sig ude af trit med de typiske romantiske billeder, fordi dette ikke er deres måde at gøre det på. Derudover ved de, at et eventuelt familieliv, vil forstyrre det lysarbejde, som de har forpligtet sig til, i løbet af deres tid på jorden.
Der er også en tendens til, at kvindelige stjernemennesker forelsker sig i en meget yngre mand, som er en sjæleven fra deres stjernegruppe.
# 5. Stjernemennesker ved inderst inde godt, at de ikke er fra jorden
De har ofte en gennemgående følelse i deres liv af, at de ikke passer ind eller hører hjemme på jorden. Et stjernemenneske udtrykte det på denne måde: "Jeg har altid haft denne følelse af, at jeg er blevet sat af her, på denne planet, og jeg har gået og ventet på, at nogen skal vende tilbage og tage mig med hjem." Sådanne følelser giver ofte stjernemennesker en grundlæggende følelse af at være blevet forladt.
Den anden gruppe af mennesker, er dem der er er inkarnerede engle. De har også forskellige kendetegn:
Englemennesker
# 1. Inkarnerede engle har "søde" ansigtstræk
for eksempel har de ofte et hjerteformet ansigt og barnlige træk.
# 2. De har ofte en tendens til at være afhængige af at være i et forhold
– også selv om det er destruktivt. Det er naturligt for dem at være givende og at pleje andre. De kan også altid se det bedste i andre, så de bliver ofte i et parforhold, selv om forholdet er voldeligt – og i længere tid, end den gennemsnitlige person ville blive.
# 3. Inkarnerede engle har ofte tendens til tvangsmæssig overspising
eller andre afhængigheder. Dette er især sandt for englemennesker, der er blevet afbrudt i forbindelsen til deres åndelighed.
# 4. De er naturlige healere og hjælpere
og har ofte helbredende job som sygeplejerske, massør, socialt arbejde eller undervisning. Fremmede mennesker har tendens til at åbne deres hjerter for disse englemennesker og siger ofte: "Jeg ved ikke, hvorfor jeg fortæller dig disse private ting om mig selv. Der er bare noget ved dig, som gør at jeg føler, at jeg kan stole på dig."
# 5. Inkarnerede engle er meget generøse mennesker
- som nogle gange har svært ved at modtage. Det kan medføre, at de blokerer for at strømmen af penge, kærlighed, energi og andre ressourcer, kan komme ind i deres liv.
Begge grupper – stjernemennesker og englemennesker - er meget intuitive. Alligevel har de ofte svært ved at stole på deres intuition. Delvist kommer dette fra mange år med at forsøge at tilpasse sig livet på jorden. De uskrevne regler og levemåder her på jorden, er så fremmede for deres naturlige tilbøjeligheder, at de ofte begynder at fraspalte kontakten til deres sande, indre følelser.
Hvis du spekulerer på, om du tilhører en af disse grupper, så kan din indre vejledning fortælle dig mere. Før du går i seng, sig så denne bekræftelse til dit højere selv og din åndelige gruppe: "Giv mig en drøm med klare budskaber om min oprindelse, som jeg nemt kan huske når jeg vågner." Du kan også skrive denne sætning på et stykke papir og lægge den under din hovedpude. Når din underbevidsthed stiller ind, vil du få en levende og klar drøm, som vil hjælpe dig med at forstå mere om dig selv.
Stjernemennesker og englemennesker har mange gaver at give til verden, især kærlighed, lys og læring. Min bøn er, at hvis du hører til i en af disse grupper, at du så vil tillade dig selv at nyde din tid på denne planet. Jeg håber at du også vil åbne dit hjerte for at modtage de gaver, som jorden og hendes befolkning har at give til dig.
Kilde
Dette er en fri oversættelse af Incarnated Angels and Starpeople - September 2016, By Doreen VirtueBy Doreen Virtue