lave juice selv

Juicemaskinen er en forholdsvis ny opfindelse, men på meget kort tid er den blevet utroligt populær. Det er ikke uden grund, for med en juicemaskine i huset, kan du nemt og hurtigt få masser af frisk frugt og grønt hver dag. Effekten viser sig næsten øjeblikkeligt, med meget mere energi og overskud i hverdagen. Og det smager skønt, selv broccoli, kål og rødbede, kan komme til at smage lækkert. Her er de 6 vigtigste grunde til at lave din egen juice:

  1. Giver dig mere energi
  2. Giver kroppen den næring den har brug for
  3. Udrenser kroppen for affalds- og giftstoffer
  4. Styrker din sundhed og dit immunforsvar
  5. Gør dig smukkere
  6. Regulerer vægten

# 1. Juice giver dig mere energi

At drikke juice for at få mere energi, er en af de største grunde til at folk juicer.
Friskpresset juice giver din krop næring til at øge hjernens og kroppens formåen (når den har den næring den har brug, får du energi!).

- Og modsat andre "energi-boostere" som kaffe, chokolade, slik og sodavand, kommer der ikke et fald i energien efter en times tid, men energien er mere varig. Et glas juice om dagen, er nok til at mærke en stor ændring i dit energiniveau.

# 2. Juice giver kroppen den næring den har brug for

Det at drikke lækker, frisk udvundet frugt og grøntsagssaft kan være utrolig gavnligt for dit helbred og velvære.
Saftfremstilling bevarer 95% af de næringsstoffer, der findes i frugt og grøntsager. Disse makro- og mikro-næringsstoffer er ofte langt mere optagelige for din krop og dine celler, når de drikkes som helt ren og frisk juice og de fodrer kroppen med præcis det, som den har brug for, for at få optimal sundhed.

Alle fødevarer kritiseres for et eller andet af de forskellige kosteksperter, undtagen frugt og grøntsager. Der er bred enighed om, at det er sundt.
Bruger du gode opskrifter til at starte med, vil du kunne få dækket alle kroppens 6 næringsbehov: fedt, protein, kulhydrat, vitaminer, mineraler og vand.

# 3. Juice udrenser kroppen for affalds- og giftstoffer

Videnskaben siger, at vi ikke behøver at detoxe og afgifte, da vores krop gør et fremragende stykke arbejde med dette allerede; vores lever, nyrer og tarme filtrerer uønskede ting, vi indtager, og udrenser dem gennem urin, afføring, åndedræt og sved.
Mange af de dygtige juicemestre er ikke enige, men siger der imod:

jo mere gift vi tilføjer kroppen, desto mere vil det kræve af kroppen for at kunne afgifte. Og logisk set, må der være en grænse for, hvor meget gift kroppen er i stand til at skille sig af, og den grænse kan overskrides med det vi indtager - plus, det at afgifte, må kræve at kroppen får tilført det den har brug for, for at kunne afgifte.

Tilfører vi konstant gift til kroppen, i form af fx kaffe, chips, slik, sukker, tilsætningsstoffer osv., og drikker vi samtidig for lidt vand og spiser for lidt frugt og grønt, vil vi hurtigt overskride grænsen for, hvad kroppen er i stand til at afgifte og gift og affaldsstoffer vil begynde at ophobe sig i kroppen.
Det kan for eksempel mærkes ved, at man bliver lettere træt, syg og irritabel.

# 4. Juice styrker din sundhed og dit immunforsvar

Jason Vale skriver: Hos Juice Master, tror vi på "En sygdom - En løsning". Sygdom, mener vi, er forårsaget af enten "Forgiftning" og / eller "Mangel". Fjern forgiftningen (junk food, stærkt forarbejdede fødevarer, cigaretter, alkohol, tilsætningsstoffer, osv.) og udfyld enhver mangel på næringsstoffer, ved hjælp af frisk presset frugt- og grøntsags-saft og langt størstedelen af sygdomme vil forbedres dramatisk.

En videnskabelig undersøgelse har vist, at hvis man drikker friskpresset juice, minimum 3 gange om ugen, er der 76% mindre chance for at udvikle Alzheimers. Kilde: The American journal of medicine.

Her er en kort liste over mennesker der mener, at sygdom er tegn på at der bliver tilført flere giftstoffer til kroppen, end den er i stand til at afgifte. De mener også at afgiftning og tilførsel af rigtig næring, er den eneste vej til at blive fri for sygdomme. Disse personer er ikke videnskabsmænd der laver videnskabelig forskning - til gengæld er det mennesker der i det virkelige liv arbejder med sund kost og gennem kosten hjælper andre, til at slippe deres sygdomme:

# 5. Juice gør dig smukkere

Folk der drikker juice dagligt får en smukkere, renere hud med mere glød, klarere øjne og stærkere negle. Desuden får de mere energi og overskud, som naturligt får dem til at smile mere.

# 6. Juice regulerer vægten

Når du får din energi fra naturens frugt og grønt, vil du opleve at du ikke længere har brug for sukker og fedt, på samme måde som før. Kroppen vil blive bedre til at finde et naturligt leje for indtaget af kalorier, i forhold til forbrug, og det vil regulere vægten nedad, hvis den ligger for højt.
Hvis du vejer for lidt og ønsker at tage på, eller hvis du dyrker meget sport og ønsker at øge din muskelmasse, er der specielle juiceopskrifter for det også.

Hvilken juicemaskine skal jeg købe?

Maskinen skal være let at bruge, let at rengøre, let at skille ad og let at samle. Der skal være rimelig plads til pulp og til saft og hullet man kommer frugten i, skal være så stort, at man ikke er nødt til at bruge lang tid, på at skære alt ud i småt. Der findes pt. tre grupper af juicemaskiner: fast juicer, slow juicer og fusions juicer.

De to mennesker som jeg foretrækker, når jeg skal søge viden om juice, er danske Mads Bo og engelske Jason Vale. Begge to laver løbende test af de bedste maskiner på markedet, både i juicemaskiner og blendere. Du kan læse deres nyeste undersøgelser her:

Jason Vales: Which is the best juicer for me? 
Mads Bo: Mads Bo's store test af juicemaskiner 

Se det med egne øjne

Filmen 'Superjuice me' er en dokumentar om 8 mennesker med tilsammen 22 forskellige sygdomme, som vi følger på en 28 dages juicefaste kur. Alle får det væsentligt bedre, i løbet af disse 4 uger.

Trailor til 'Superjuice me':

film

Hele filmen 'Superjuice me':

Kilder

'Juice Master Keeping It Simple: Over 100 Delicious Juices and Smoothies' Bog af Jason Vale. Jeg vil stærkt anbefale denne bog, til enhver begynder inden for juicing
Why juice?


Udvalgte artikler

Nyhedsbrev

Få besked når der sker noget nyt.

betalingsmuligheder