Min tipoldefar havde en arbejdsuge på 72 timer - 12 timer dagligt - også lørdag. Ved siden af passede han sin have, der forsynede familien med grøntsager. Samtidig var han kasserer i skyttelavet, strålefører i det lokale brandkorps og tenor og nodeudskriver i sangforeningen.
Han klippede selv sine seks børn, forsålede familiens fodtøj, kløvede brænde og lavede selv sine køkkenredskaber.
Min oldefar var kommet ned på en arbejdsuge på 54 timer. Han overtog haven og var også brandmand. Han var godt nok også medlem af skyttelavet og sangforeningen, men han kunne kun drive det til en baryton uden noder.
Hans fire børn blev sendt til barberen for at blive klippet, og øksen blev foræret væk, da han gik over til kulfyring.
Køkkenredskaberne blev købt hos isenkræmmeren.
Min bedstefar arbejdede 48 timer om ugen. Også han var havemand og medlem af skyttelavet, men havde ikke tid til at synge og slukke ildebrande. Hans to børn fik lov til at blive langhårede.
Min far var autoritetstro og derfor medlem af skyttelavet - men han kom der aldrig. Han havde opgivet familiens køkkenhave, den betalte sig ikke længere, og så havde han fået elvarme. Hvordan skulle han ellers få tiden til at slå til med en 45 timers arbejdsuge?
JEG, har overhovedet ikke tid til noget som helst! Synge??? Højst lidt brummen i badeværelset. Ikke noget med frivillige jobs. Hvordan skulle jeg kunne klare det med en opslidende arbejdsuge på 37 timer? Sommetider overvejer jeg at gå på efterløn for at kunne tage mig af min hund...
Jeg har længe haft lyst til at skrive disse linjer, men først i aftes fik jeg tid, fordi mit fjernsyn gik i sort.
Ukendt forfatter
