Vores bevidsthed påvirker hvilke kort vi trækker
Her på siden har du mulighed for at trække et kort hos oraklet, som indeholder en god blanding af forskellige englekort, orakelkort og tarot kort, og via kortene få kærlig hjælp fra den spirituelle verden.
Jeg tror på at vores intention påvirker den fysiske verden, og når vi stiller ind på at trække det kort, som vi har mest brug for lige nu, ja så påvirker vi hvilket kort, der dukker op på skærmen.
At bevidsthed kan påvirke den fysiske verden er der faktisk forsket meget i - prøv eventuelt at google 'consciousness affects matter' eller 'consciousness affects reality' - så dukker der masser af spændende artikler op.
Et eksempel på et videnskabeligt eksperiment er 'Princeton's intention and desire experiment', hvor 300 deltagere så på en computerskærm som skiftevist viste et af to billeder - en astronaut eller en leopard.
I begyndelsen af eksperimentet skiftedes der tilfældigt mellem de to billeder, med forskellige tidsintervaller. Herefter blev deltagerne instrueret til kun at fokusere på, at komme til at se astronauten.
Billederne fortsatte med at blive vist tilfældigt i et kort stykke tid, derefter var billedet af astronauten det eneste der dukkede op, indtil eksperimentet blev afsluttet. Dette eksperiment er et af mange, der tyder på, at den fysiske verden er påvirkelig af vores bevidsthed - og nogen går så vidt som til at sige, at tilfældigheder ikke findes.*
I forhold til matematisk sandsynlighedsregning, burde alle de nuværende 90 kort som man kan trække på oraklet, være udtrukket nogenlunde det samme antal gange, men sådan forholder det sig ikke i praksis. Faktisk er det kort der er trukket flest gange, shamankortet 'Uglen' som er udtrukket 1.844 gange (publiceret marts 2015), og det mindst viste kort er citatkort 2, som kun er blevet udtrukket 21 gange, siden april 2013 – det vil sige det har været online 2 år længere end det mest viste kort. (Jeg har nu fjernet dette kort, siden det er så upopulært, men synes stadig sammenligningen er interresant).
Det synes jeg jo er ganske interessant. Denne sammenligning må få selv den mest garvede matematiske sandsynlighedsekspert, til at studse.
Tilfældigheder er Guds måde, at forblive anonym på.
Overblik over hvilke englekort, orakelkort og tarot kort, der ligger i oraklet
De kort jeg har på siden, er omhyggelig udvalgt. Når jeg vælger hvilke kortsæt der skal med, lægger jeg vægt på:
- Skønhed – de skal være smukke
- Indhold – teksterne skal være rammende og konstruktive
- De skal desuden tale til min sjæl – de skal vække en klang i mig, som jeg genkender, og som gør godt.
Derudover har jeg den intention at ville vise et bredt udsnit af kort, så du kan få en smagsprøve på forskellige former for kort, før du eventuelt selv køber nogen. Derfor er der både engle, tarot, shamanistiske dyr, og også citater fra kendte og ukendte mennesker.
Jeg tilføjer løbende nye kortsæt, ligesom jeg løbende piller nogen af, udfra hvad der er mindst populært.
De kort du kan finde på siden er fra disse kortsæt
'The Crystal Spirits Oracle' af Colette Baron-Reid. Kortsæt med 58 kort, med 58 krystaller.
Elsker du krystaller? Føler du en tiltrækning til nogle, men ikke til andre? Det er ikke i din fantasi - der hører en særlig energi til hver krystal, der er distinkt og unik. I 'The Crystal Spirits Oracle' bliver hver krystal hædret som en smuk gave til os fra Moder Jord. Hver krystal kommer med sin egen besked. Forestil dig, at forbindelsen til krystallerne i dette orakeldæk, er som at kommunikere med væsener af lys, frekvens og energi med forskellige personligheder, der har meninger, ideer, visdom og specielle gaver at tilbyde os.
Legenderne om krystallernes helbredende kræfter stammer tilbage fra de ældste tider, hvor de har været brugt af healere, medicinmænd, kloge koner og shamaner. Hver krystal er en gave fra moder jord og tilbyder en tilbagevenden til balance og velvære gennem dens stabiliserende energi. Med krystallernes budskaber, kan du lære at forbinde dig med guddommelig vejledning og universets bevidsthed, så du kan tage endnu mere ansvar for din skæbne.
"Keepers of the Light Cards" af Kyle Gray. Kortsættet består af 45 kort, med beskeder fra opstegne mestre, spirituelle guddomme og traditionelle hjælpere, der er dedikeret til fred, helbredelse og omsorg. De kommer fra alle dele af verden og fra alle tider - fra oldtidens spirituelle lærere og frem til nutidens. Kortene er en balancere af maskuline og feminine energier, som for eksempel Jesus og Buddha, shamanistiske guddomme som Gaia og moderne favoritter som Sankt Germain.
Hvert kort er smukt håndtegnet af Lily Moses, der maler hvad hun ser fra en dyb meditativ tilstand. Kortene er skabt for at hjælpe spirituelle søgende med at udvikle deres intuition og virkelig begynde at stole på de budskaber, som der kommer fra den spirituelle verden.
Wisdom of the Oracle deck af Colette Baron-Reid. Kortsættet består af 52 kort, med beskeder der er sammensat af elementer fra I-Ching, nordiske runer, traditionelle tarotkort og andre gamle spådomværktøjer.
The Archangel Oracle Cards af Doreen Virtue. Kortsættet består af 45 kort, med beskeder fra 15 forskellige ærkeengle fra forskellige religioner og traditioner.
Medicine Cards af Jamie Sams og David Carson. 52 kort inspireret af shamanistisk visdom og tradition. Motiverne er forskellige dyr, der symboliserer medicindyrenes helbredende egenskaber.
Tarot Sjælens spejl af Gerd Ziegler. 78 kort med forskellige forslag til at hjælpe dig i dit arbejde med kortene, nogle gange vejleder de til indre reflektion, andre gange til hvordan man kan håndtere daglige situationer eller vanskelige beslutningsprocesser.
Mine egne kort med udvalgte citater, fra blandt andet Buddha, Dalai Lama, Mohandas Ghandi, Albert Einstein og Niels Bohr. Disse kort kan ikke købes.
Har du nogle favoritkort, som du synes burde være med i oraklet? Så skriv meget gerne dine forslag i kommentarfeltet.
* Kilde 8 Studies that Show How Consciousness Affects Reality
Vil du læse mere om kortlæsning, er du velkommen til at downloade den gratis e-bog 'Introduktion til Kursus I Orakelkortlæsning'.