pensler

Dine pensler er en investering. Ved at rense dine pensler grundigt hver gang du er færdig med at male, forlænger du deres levetid.

Her kan du læse, hvordan du renser dine pensler. Terpentin er ikke nødvendigt til at rense pensler brugt til oliemaling. Brun sæbe er ofte nok.

Sådan gør du

Rens penslen i brun sæbe hvis du har malet med olie eller akryl, og mild sæbe (fx hårshampoo eller flydende håndsæbe) hvis du har brugt akvarel. Skyl i lunkent vand, aldrig varmt, da det kan få samleringen til at udvide sig, hvad der kan få hårene til at falde af.

  • Kom en lille smule sæbe på penslen, og kør den forsigtigt rundt inde i håndfladen, så sæben skummer op.
  • Rens med lunkent vand, og gentag indtil der ikke kommer mere farve ud af penslen.
  • Brug aldrig en masse kræfter på at få maling ud af en pensel. Vær tålmodig, og rens den flere gange.
  • Skyl til sidst i lunkent vand, for at fjerne alle spor af sæbe. Ryst vandet af.
  • Brug dine fingre til forsigtigt at forme penselhårene i deres rigtige facon.
  • Pak hårene ind i toiletpapir mens børsten stadig er våd. Når papiret tørrer, vil det trække sig sammen, og trække penselhårene i facon.
  • Lad penslen tørre liggende ved stuetemperatur. Lad den ikke tørre, mens den hviler på hovedet, da hårene så vil få ødelagt deres facon. Lad den heller ikke tørre med hovedet op ad, da vand så vil samle sig i samlingen, og der er chance for det vil løsne samlingen.
  • Brug eventuelt et penseltørrestativ, hvor penslen kan hænge med hovedet nedad, uden at hvile på hovedet. Fås i kunstnerbutikker og sommetider i supermarkederne.
Tips

Lad ikke akrylmaling tørre på en pensel, da den så vil være mere eller mindre umulig at gøre ren.

Lad aldrig en pensel stå for længe i vand, da den så bliver ødelagt. Vandet vil opløse den lim, der holder hårene på penslen, og hårene vil falde af.

 

 
 

Udvalgte artikler