forskelle mellem religion og spiritualitet

Religion er at tro på en andens oplevelse. Spiritualitet er at have din egen erfaring.

Deepak Chopra

At fortælle andre mennesker at du er spirituel - men ikke religiøs - kan blive mødt med forvirring. Nogle mennesker kan have svært ved at skelne spiritualitet fra religion, men det er ofte fordi de mangler viden, når det kommer til ikke-materielle emner.

Når det kommer til stykket, er spiritualitet måske den mest naturlige ting i verden. Spiritualitet kan helt enkelt defineres til, at du bevidst har erkendt, at du er mere end bare en krop - at du er et åndeligt væsen; en sjæl der har en fysisk oplevelse.

For at gøre forskellene mere tydelige, er her en kort liste over 6 grundlæggende forskelle mellem religion og spiritualitet.

# 1. Der er ingen regler for spiritualitet

I modsætning til at følge en bestemt ideologi eller et sæt regler, lader spiritualiteten dig følge dit hjerte, den opfordrer dig til at lytte til din intuition og til at gøre, hvad der er rigtigt for dig selv og andre omkring dig.

Den sætter dig fri til at være den bedste udgave af dig; til at være et godt menneske uden løfte om straf eller belønning. Belønningen er simpelthen din egen indre glæde.

# 2. Spiritualitet er kun baseret på kærlighed og ikke på frygt

I de fleste former for religion, ligger der mere eller mindre synligt, en masse frygt. Frygten for konsekvenserne af dine handlinger og frygt for hvad der kan ske, når du dør, hvis du ikke lever dit liv i overensstemmelse med religionens principper.

Med spiritualitet handler det kun om kærlighed - spiritualitet opfordrer dig til at fokusere al din energi på det gode, og til at handle med udgangspunkt i kærlighed.

Dette er et centralt punkt, da et hvert valg der er baseret på frygt, ikke vil være godt for din sjæl. Beslutninger taget på grundlag af kærlighed vil styrke dig, gøre dig modigere og nære din sjæl.

Spiritualitet viser en, hvordan man kan stå ved sig selv, på trods af frygt, og hvordan man kan holde fast i at gøre det man føler er rigtigt, på trods af de konsekvenser, det må medføre.

# 3. Religion fortæller dig sandheden - spiritualitet lader dig opdage den selv

I modsætning til at fortælle dig hvordan universet blev skabt, og hvorfor vi er her, lader spiritualitet dig finde svar på disse spørgsmål i dig selv.

Det giver dig mulighed for at finde din egen sandhed, i alle ting og sætter ingen grænser for, hvor dybt du kan gå, i forståelsen af alt der er at vide.

# 4. Religion adskiller, spiritualitet forener

Der findes mange religioner og de mener alle, at deres religion er den rigtige religion.

Spiritualitet ser at der findes sandhed i alle religioner, og forener dem, fordi sandheden er ens for os alle, på trods af vores forskelle og unikhed.

Spiritualitet fokuserer på kvaliteten af det guddommelige budskab, som religionerne deler og ikke på forskelle i detaljerne i den historie de fortæller.

# 5. Forskellen med karma og straf

I stedet for at tale om straf eller truslen om helvede, taler spiritualitet kun om karma.

Det handler om at det du modtager, er en refleksion af det du sender ud. Det handler om at tanker, ord og handlinger har konsekvens, for det liv, vi skaber for os selv.

Livet består af:

10%: hvad der sker omkring dig

90%: hvordan du reagerer på det.

- Charles Swindoll

# 6. Find din egen vej

I stedet for gamle fortællinger om engle og guder, opfordrer spiritualitet dig til at skabe din egen vej og skabe dine egne fortællinger. Dette fører dig på en rejse til oplysning og selverkendelse, som kun begrænses af de begrænsninger, som du selv sætter.

Det opfordrer dig til at stole på dit hjerte og følge det hvor som helst, det fører dig hen.

Alle religioner bygger på et grundlag af en dyb spiritualitet. For eksempel var både Jesus og profeten Muhammed på nogle dybt spirituelle rejser, før de begyndte deres egne indre rejser.

Alle religioner indeholder en sandhed og en form for tro på det gode, og mennesker der tror på det gode, og stræber mod at leve efter etiske forskrifter, har nogle virkelig smukke sjæle. Men i sidste ende vil noget der adskiller dig eller skaber en opdeling ikke være godt for din sjæl og bestemt ikke være til gavn, for den samlede menneskehed.

Spiritualitet minder os om, at vi ikke er adskilte, at der ikke er nogen grænser, ingen racer og ingen kulturelle afstande.

Alt hvad der er sandt, er, at vi alle er én og den eneste konstant er kærligheden.

Kilde

Frit oversat efter: The 6 Fundamental Differences Between Religion and Spirituality


Udvalgte artikler