Jo mere du husker, sanser og forbinder dig med din sjæl, des mere vil dens vibration manifestere sig ned igennem dit jeg og din krop i dine daglige gøremål.
Det første trin mod at skabe et varigt forhold til din sjæl er at indse, at du har en! Det er ikke din teoretiske tro, der gælder, når vi taler om at leve med sjælen i hverdagen. Her taler vi om nærkontakt af tredje grad. Verden ville se helt anderledes ud, hvis vi mennesker huskede at tage sjælen med os ind i dagliglivets trængsel og travlhed. Da ville der uafbrudt ske ægte møder mellem ægte mennesker.
At tage sjælen med sig vil sige at tage det indre med sig og derefter lade det, man siger, viser og handler i det ydre, blive gennemtrængt af den, man virkelig er. For det er jo det indre, som afgør, hvem man virkelig er. Eller?
Hvad forhindrer det?
I vores verden er det almindeligt, at mennesker føler, at de ikke kan være sig selv og ikke vise, hvad de tænker, føler, mener, ønsker osv.
Det er denne afstand mellem den indre sjælelige tilstand og det, som vises i det ydre, der forhindrer sjælen i at være med i din hverdag. Et andet navn for det er god gammeldags falskhed eller, som det også kaldes, dobbeltmoral.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at den ydre verden er for hård og krævende - med for mange mennesker, som er styret af deres ego - til, at du kan udstille din sårbare sjæl. Men den tanke bider sig selv i halen af to grunde.
Den første er, at hvis du ikke bryder dig om en sjælløs verden, er det dit ansvar at tage din sjæl med dig ind i hverdagen. Den anden fejlslutning er, at ”sjælen er sart og sårbar”. Det er jeget, som er sart og sårbart og bange og usikkert. Sjælen kan klare hvad som helst. Hvordan tror du ellers, den havde haft mod til at rejse herned på jorden som et menneske?
Sandt nok er sjælen åben og fuld af kærlighed og medfølelse, men det gør den ikke sårbar, det gør den uendeligt stærk og kraftfuld. Det er jeget, som er bange for kærlighed og sårbarhed, fordi det frygter ikke at blive elsket/elske nok.
Sjælen har det nemmere, den græder og smiler og danser og elsker og fødes og dør som menneske med samme usvigelige overbevisning om sin egen værdi og hellighed.
Den ydre verdens kraft
Men hvordan kan man så få kontakt til sjælen i hverdagen? Ikke mange af os har fået at vide, at det er det vigtigste i livet. Eller at det at leve spirituelt slet og ret er at tage sjælen med sig i det daglige liv.
Mange prøver at isolere sig for at få lidt tid til sjælen i ensom stilhed. Andre prøver at overkomme alt det materielle og nødvendige arbejde først, så de kan få tid til deres indre senere. Men uheldigvis står der altid nye opgaver i kø.
Hvis du ønsker at leve et sjælfuldt liv, må du tage sjælen med ind i dine daglige gøremål. Det begynder med erkendelsen af, at du er en sjæl, som har taget en menneskelig identitet. Ikke et jeg, som en gang imellem har kontakt til en åndelig øresnegl.
Hvis du ved, at du har en sjæl, betyder det, at du har en vis anelse om forskellen på dit ego og din sjæl. Det er både sandt og nødvendigt, at egoet en gang imellem må skjules for den ydre verden. Så hvis du klager over, at verden ikke giver dig plads til at være dig selv, er det altid dit ego, som klager!
”Hvad ville din sjæl sige i denne situation?” Lad dine ord komme mere og mere i overensstemmelse med, hvad du faktisk oplever i den indre verden.
At huske sin sjæl er næsten som at huske på og holde fast i sin gamle personlighed og virkelighed, når man rejser i et ukendt land i længere tid. Du ved, at du egentlig stammer fra en anden kultur og til hverdag gør tingene lidt anderledes, men den virkelighed, du er omgivet af 24 timer i døgnet, får din hjemlige verden til at virke lidt fjern og drømmeagtig.
Det siger lidt om, hvor fantastisk stærk den kraft er, som tryllebinder os til den ydre virkelighed.
Præcis det samme sker med sjælen, når den er på rejse i menneskenes verden. Den vigtigste opgave for enhver spirituelt søgende, er at erindre og bevare sjælens essens og virkelighed, mens han/hun er til stede og bevæger sig igennem denne verdens magnetfelt af her-og-nu-manifestationer.
Det gør det ekstra spændende, at din sjæl forandrer sig gennem de erfaringer, den får sammen med dit jeg. Ligesom din gamle personlighed vil ændres gennem et længere møde med en ny og anderledes kultur.
Eftersom vi har unikke sjæle og personligheder, bliver vejen til åndelig klarhed forskellig for hver enkelt. Men det gælder for os alle, at åndelig opvågning sker ved, at vi husker stadigt mere af vores sjælelige essens og natur.
Vi kan gøre dette i tilfældige ryk og spring, eller vi kan bruge en plan og en metode. Det følgende er en mulig metode, hvor man bruger sin tænkeevne og dét at være bevidst fokuseret til at søge stadigt dybere ind i arbejdet med at huske og omfavne sin sjæl i hverdagen.
(For de, der er vant til at tænke i energiflow og chakraer, vil der være en sammenhæng mellem energistrømmen fra kronechakraet til rodchakraet og den følgende metode.)
At være
Første trin er at huske på, at du er en sjæl. Det er det eneste, du behøver at gøre, indtil det bliver en selvfølge. Se hvor stor forskel det gør, når du er så gennemsyret af erkendelsen af, at du er en sjæl, at den altid er med dig.
Jeg mener ikke, at du resten af livet uafbrudt skal gå og tænke på, at du er et spirituelt energivæsen, som kaldes en sjæl. Men mind dig selv om det så ofte, at det bliver en del af din hverdagsbevidsthed.
At se
Andet trin er at se på verden gennem sjælens øjne. Selvfølgelig skal du også bruge dine fysiske øjne, det er jo dem, sjælen har adgang til. Men fordi du er en sjæl (jf. trin 1), kan du også betragte verden som en sjæl.
Spørg dig selv: Hvordan ville sjælen se på dette? Jeget bliver let fanget i tingenes form og fremtræden, men sjælen ser bag om det tilsyneladende og ind til essensen. Når sjælen ser på verden, observerer og overvejer den alt det, der fanger dens opmærksomhed, men den hverken dømmer eller tager afstand fra det.
At dele
Tredje trin er mere krævende og udfordrende. Nu er du ikke længere bare observatør af dig selv og verden omkring dig. Du skal nu begynde at dele dine oplevelser med andre. Det sker ved, at du sætter ord på dine tanker og oplevelser, indre såvel som ydre, og deler dem med verden. Ha' to tanker i baghovedet, når du taler.
Den første er: Ville sjælen i det hele taget bryde sig om at sige og lytte til disse ord, eller er de meningsløse?
Den anden er: Hvad ville sjælen sige i denne situation?
Lad din stemme komme mere og mere i samklang med din sjæl, så dine ord altid stemmer overens med, hvad du faktisk oplever i den indre verden. På dette trin lærer du (jeget) at skabe i samarbejde med din sjæl. Din sjæl har måske ikke en dagsorden eller noget specielt, den vil opnå, men den bærer på en dyb sandhed - som er dig - som du nu lærer at holde fast i og lade ligge som en undertone i alt, hvad dit jeg siger og hører.
At rumme
Fjerde trin er at lægge mærke til, at din sjæl ikke lukker noget ude. Den rummer alle oplevelser, skabninger og hændelser. Dit jeg kan stadig have glæde af at betragte visse skabninger og oplevelser som uønskede og irriterende, men når du føler efter med din sjæl, vil du kunne rumme dem, i stedet for at fornægte dem eller skubbe dem væk. Når der først er sket noget, er det meningsløst at fornægte det. Sjælen vil altid opleve det skete som en gave, der giver den nye erfaringer om sig selv.
Et andet ord for kærlighed er åbenhed - ”Hvor der er hjerterum, er der husrum”. Sjælens kærlighed drejer sig ikke om den individualiserede udgave, som jeget har så megen glæde (og indimellem smerte) af. Den drejer sig om åbenhed og det at kunne nære positive følelser i sit indre, over for alt i den ydre verden. Af og til, når du overmandes af jegets fortvivlelse, modstand, aggressioner eller andre af de plagsomme følelsesvarianter, mærk da efter i dit indre, hvad sjælen egentlig føler i denne situation. Du vil blive forbavset - både over, hvor åben du i virkeligheden er, og over, hvor meget ubehag der forsvinder, når du lytter med dit hjerte til sjælens klang. Når du fylder dig selv helt på dette trin, føler du kærlighed på det personlige plan og samtidig som en vedvarende tilstand.
At handle
Femte trin er afgørende. Nu har du lyttet meget til din sjæls stemme i mange forskellige situationer. Denne evne til at lytte til en større helhed end den impuls, som driver dig i øjeblikket, er nødvendig, hvis du ønsker at handle i samklang med din sjæls vilje. Sagt på en anden måde: Din sjæl har ikke så mange specifikke ønsker. Den vil ikke have det ene eller det andet, men den har en meget stærk følelse af, hvem den er. Denne følelse viser sig som en intension. Det er et dybt ønske, som ikke udspringer af, hvor man vil hen, men af, hvem man er.
Når jeget, som har det, vi kalder vilje, og som kan handle i den ydre verden, lytter til denne undertone af sjælens natur, vil det efterhånden ikke ønske at gøre noget, som strider imod sjælens natur. Du vil tro, at der er lidt snyd med i spillet, men sjælen er som sagt åben. Derfor er den med på legen, uanset hvad jeget finder på. Sjælens eneste betingelse er, at dens natur og essens flyder gennem jeget og kroppen. Men du må altid være tro mod dig selv i dine handlinger. Med dette mener jeg, at du skal være sand både mod dit jeg og din sjæl. Kunsten er ikke at øve vold mod hverken den ene eller den anden, men tværtimod at forstå, hvordan din sjæl kan lede dig mod fuldbyrdelsen af dit jegs ønsker, når du har åbnet dit hjerte for dens natur og sande væsen.
At glædes
Sjette trin siges at være en af de ypperste erfaringsgaver, man kan modtage gennem sine rejser i denne fysiske verden. Det er følelsen af ren glæde (blis). Når jegets og kroppens lystprincip udfoldes i harmoni med sjælens åbne tilstand af velsignet fryd, bliver der feststemning.
Jeget alene kan føle stor glæde på dette trin, men ekstasen har tendens til at blive kortvarig eller helt udeblive, fordi man er kørt fast i alt det, man begærer, men ikke får. Ved at erfare den dybe fysiske tilstand af glæde og ubetinget evne til nydelse udvider sjælen sit spektrum af oplevelse og erkendelse meget kraftigt.
Enhed
Syvende trin indeholder oplevelsen af, at din sjæl er fuldstændigt inkarneret i det fysiske. Der er ikke længere nogen afstand mellem din krop, dit jeg og din sjæl. De er blevet til en ny enhed, næsten som et kinderæg eller en hellig treenighed. Nordmænd siger, at ”alle gode ting er tre”, men jeg overlader til dig at vurdere, præcis hvor godt det er, når du kommer dertil. Jeg vil meget gerne høre, hvad du da har at sige.
Jeg har beskrevet dette, som om det er en vej, men i virkeligheden er det en cirkel, hvor du står i centrum. Jo mere du husker, sanser og forbinder dig med din sjæl, des mere vil dens vibration manifestere sig ned igennem dit jeg og din krop. Det er ikke sådan, at det, du søger, ligger bag de syv have, og at du skal klatre over egoets bjerge og ned i dets dale. Du kan blot koncentrere dig om at huske din sjæl, og pludselig har du syvmilestøvler på og suser frem over de syv have, indtil du lander fnuglet i dit drømmeslot.
Kilde
Artiklen er skrevet af Per Henrik Gullfoss er astrolog, forfatter og redaktør på Harmoni, www.magasinetharmoni.no. Henv.: tlf. +47 95 44 37 50, email: gullfoss snabela hebb.no
Du kan finde bøger af Per Henrik Gullfoss på Per Henrik Gullfoss' egen hjemmeside.
Artiklen stammer fra Nyt Aspekt & Guiden januar-marts 2013.
