udfordring for dit stjernetegn

Vædderens udfordring: Se en ny film hver dag

Hvad vil du sige til at udvide din liste over sete film, med en 30 dages filmmaraton? Det er en fremragende måde til at få kvalitetstid med kæreste og venner, til at få et godt grin, til at få inspiration til dit eget liv, men også til at lære nye replikker, som du kan bruge til at starte samtaler, med nye mennesker.

Lav en liste over de film, du altid har ønsket dig at se og lej dem på nettet - og tilbyd eventuelt at være vært for nogle filmaftener for dine venner og bekendte. Hold øje med hvilke film der har premiere, og inviter kæreste, kollegaer eller venner og bekendte med.

Tyrens udfordring: Lev helt uden sociale medier

De sociale medier har invaderet dit liv, har de ikke, Tyr? Du bruger din tid i sengen, før du falder i søvn, med din telefon - snarere end med din kæreste - med en uendelig rullen gennem nyhedsfeeds, eller med at bladre gennem dine nuværende Instagram-besættelser. Før din kedsomhed vokser sig stærkere end din sans for humor, så overvej at skære drastigt ned for din adgang til sociale medier, i en måned.
Også selv om de evt er en del af dit arbejdsliv. Hvis det er tilfældet, så opret en separat Facebook-profil (uden at tilføje nogen venner, grupper eller sider), og deaktiver din hovedprofil i stedet. Måske tror du, at du vil gå glip af en masse, men helt ærligt, er det dybest set ikke kun ligegyldigheder, som du går glip af? Desuden vil du blive overrasket over, hvor meget fritid du pludselig får. Brug den tid til det der virkelig gør dig glad, i stedet for. Tal med din kæreste, eller gå en tur med din hund. Du bliver måske så glad for denne udfordring, at du vil videregive den på dine sociale medier, til dine besatte venner, fx næste gang deres mad bliver kold, fordi de lige skulle se noget på Instagram.

Tvillingens udfordring: Danse undervisning

Du vil have godt af at arbejde med mere balance mellem din feminine og maskuline side, og en fantastisk måde at gøre det på, er ved at danse dine indre dæmoner væk, mens du lærer at synkronisere dine bevægelser, med en partner.
Der skal to til tango, Tvilling, og selvom du kun gør det for at lære at bevæge dine hofter som Shakira, kan du være sikker på, at denne form for bevægelse vil skabe fred mellem dine indre mand og kvinde.

Krebsens udfordring: Langsom madlavning

Hvis din kostplan består af shots og færdiglavede måltider, er din udfordring at bryde med din fast food vane og lave dig selv nogle hjemmelavede, lækre og sunde måltider. Selvom du vil finde det kedeligt og langsommeligt bare at skulle handle ind, for ikke at tale om at skulle læse opskrifter og ingredienser, og bruge tid på at finde ud af, hvordan man blander økologiske avocadoer med gedeost og chutney, vil det åbne op for, at du får kreativ kvalitetstid i dit køkken. For ikke at tale om, at din krop vil elske dig for det. Med alle dine celler, hver og en.

Løvens udfordring: Lær en ny færdighed

Det tager kun 20 timer at blive ret god til noget helt nyt. Det betyder, at hvis du bruger bare 45 minutter hver dag i en måned, og laver en realistisk plan for hvordan du kommer tættere på dit næste drømmejob, på udfoldelsen af en hobby eller på at starte en virksomhed - noget som du længe har ønsket at komme i gang med - vil du kunne komme ret langt på bare 30 dage. Når du først comitter dig, vil du blive overrasket over, hvor hurtigt din hjerne vil begynde at samarbejde med dig om denne udfordring, og du vil hurtigt begynde at føle dig meget mere selvsikker. Sæt det som dit mål, at nå første base i løbet af 30 dage, i forhold til den ting, som du altid har ønsket dig at gøre. Nu er tiden inde til at gå igang!

Jomfruens udfordring: Dybde rensning

Hvil, spis, mediter, og gentag. Hvis du har kæmpet med et vanskeligt projekt, arbejdet som i en hest og er tæt på at brænde ud på dit arbejde eller har udskudt at vaske dit hår i en hel uge, fordi du ikke har haft tid, så er det på tide at sætte farten ned, sætte din workaholic på pause, og få en god og vel fortjent hvileperiode. Det betyder mindst 9 timers søvn hver nat, start dagen med at drikke en kop kogt vand med en skive citron, hver morgen på tom mave, lad din krop få omsorg med massage og spis sunde og vitaminholdige måltider, regelmæssigt tre gange om dagen, uden undtagelse. Du vil måske også sætte alkohol og koffein på pause, når du nu er i gang, og i det hele taget give din krop og dit sind den velfortjente hvile, som den har brug for.

Vægtens udfordring: Vippassana meditation

For en person, der har svært ved at sætte sig ned og se konstruktivt på sine egne problemer og som ofte glemmer at tie stille og lytte til andre, kan en stilhedsretreat med meditation om morgenen og spirituelle aktiviteter i løbet af dagen, være en givende udfordring, der kan hjælpe dig til endelig at forbinde dig med dine inderste, og dybeste ønsker.

Skorpionens udfordring: Kunst og kreativitet

Den kreative voksne er det indre barn, der har overlevet. Hvis du føler du har mistet kontakten til dit hjertes ønsker og hvis du føler, at din angst er det eneste der står mellem dig og den store drøm som du har, er det nu et godt tidspunkt for dig til aktivt at lytte til dit indre barn, din indre kunstner, din indre stemme og give dem noget tid og opmærksomhed. Tag et malekursus, begynd at tegne kruseduller, omsæt dine tanker til digte, leg med ler eller find på noget helt femte.

Skyttens udfordring: Yoga

Din krop er et vidunderland af fysiske fornemmelser og følelser, Skytte, og det vil være godt for dig at arbejde mere med din fleksibilitet, især hvis du ønsker at tingene skal være mere intense i soveværelset. Din livsnyder-ånd kan finde stor trøst i at tage en afslappende yogatime, mens din krop vil takke dig for at frigive dine blokerede energier, i dine chakraer. Tag en dyb indånding og hold fast i denne udfordring hver dag i en måned. Selvom det måske forekommer meningsløst i starten, vil du blive overrasket over hvor smidig og energifyldt du vil være efter 1 måned!

Stenbukkens udfordring: Vær en turist i din egen by

De fleste elsker at rejse og vi får ofte et fantastisk energiboost, når vi blander os med nye mennesker i andre kulturer. Når vi kommer hjem igen, har vi tendens til at blive bedøvet af vaner og alt det kendte, og vi kan opleve at vi keder os, og finder den by vi selv bor i glansløs. Vi glemmer ofte, de utallige muligheder og attraktioner, der gør det så opsigtsvækkende, at være turist i vores egen hjemegn. Giv dig selv tid til at sidde og gennemkigge alle de forestillinger, gallerier, museer og gratis aktiviteter, som din by og omegn har at byde på. Tag din cykel og udforsk de mindre kendte områder af din by og dens omegn. Bestil en god middag på et sted, hvor du aldrig har været før. Find dit pæne tøj frem, som du ellers kun bruger til sjældne lejligheder, og planlæg nogle særlige udflugter til lokale arrangementer, med dine nære venner. Det kan godt være at du bliver træt – men du vil også blive meget glad og taknemmelig, for at få et energiboost til dit sociale liv.

Vandmandens udfordring: Surfing undervisning

Din krop trænger til aktive sportsgrene, der hjælper dig med at tone din strandkrop og booste din adrenalin på samme tid. Brug en måned på at slappe af og opfriske dit system, mens du lærer at surfe med en varm instruktør, på et lækkert feriested. Husk solcreme!

Fiskens udfordring: Drømmedagbog

Dette er en fantastisk måde til at skabe en god forbindelse til din underbevidsthed og lære at afkode de meddelelser, som den sender til dig. Hvis du er nysgerrig på, hvordan din drømmeverden relaterer til begivenheder i dit vågne liv, kan du starte en drømmedagbog. Køb dig en smuk notesbog og begynd at skrive dine drømme ned hver morgen, som det første når du vågner, og forsøg at være så præcis og detaljeret som muligt. Gennemlæs dine noter, en gang om ugen, og træn dig i at forstå din drømme, og at forbinde dem til de aspekter af dit liv, som du gerne vil forbedre.

Kilde: Frit oversat efter The 30 Day Challenge Each Zodiac Sign Needs To Take In Order To Live Beautifully af Samantha King


Udvalgte artikler