Menneskets antivirusprogram
Menneskets immunforsvar kan sammenlignes med en computers antivirusprogram. Antivirusprogrammet på den menneskelige harddisk fungerer som et ’stimulus /respons-program’. I bund og grund er det vores fælles, dybe instinkt, om at ønske at opnå nydelse og at ønske at undgå smerte. Programmet udvikler flere og flere definitioner og finesser, efterhånden som vi lever, lærer og erfarer.
Hvis en voksen er rar og kærlig overfor en lille baby, synes babyen at det er dejligt, og den lille vil blive tiltrukket af personen. Hvis du lader babyen smage lidt is, vil du sandsynligvis se glæde i babyens ansigtsudtryk: ”Det er dejligt - det vil jeg gerne have mere af!”
Det modsatte gør sig også gældende - hvis babyen oplever noget, der ikke føles rart, vil den forsøge at undgå det fremover. Børn lærer gennem nydelse eller smerte, og her taler vi om både fysisk smerte og følelsesmæssig smerte - og nydelse. Børns reaktioner er ikke nødvendigvis logiske. Et barn kan være så fokuseret på det behagelige - is eller slik - at det kan spise så meget, at det får voldsom mavepine. Eller det kan forsøge at undgå smerte i en grad, så det ikke under nogen omstændigheder, vil i nærheden af rosenbedet, hvor det engang blev stukket af en bi.
Som voksne kan vi måske også ind imellem se, at vi overreagerer på nogen ting, eller at ikke alle vores reaktioner er logiske. Hvad vi måske ikke er bevidste om, er at vi også som voksne altid reagerer ud fra ’stimulus /respons’ – vores indlejrede erfaringer om, hvordan vi bedst opnår nydelse og velvære, og hvordan vi bedst undgår smerte.
Systemet er beregnet til at beskytte os, men da det ligger på det ubevidste plan, opdager vi det ikke, hvis der opstår uhensigtsmæssig programmering eller fejlprogrammering, på grund af at vi mistolker årsag /virkning - på grund af vores begrænsede forståelse, af det større billede.
Skjulte kilder til vores reaktioner
Grunden til at vi har svært ved at se, at vores egne handlinger er stimulus-respons reaktioner, er at vi kan være totalt ubevidste om den stimulus, der er udløser. Stimulus vil altid være baseret på en erfaring eller et minde, som er blevet til en beskyttende programmering, der ligger lagret i underbevidstheden - i form af en overbevisning eller et tankemønster. De tre former for minder er:
- Nedarvede minder
- Præ-logiske og præ-sproglige oplevelser
- Traumatiske oplevelser
#1. Nedarvede minder
Vi arver alle sammen minder fra vores forældre, ligesom en person der har modtaget organtransplantation, modtager cellulære minder fra sin organdonor.
Det samme skete, da Mor og Far selv blev undfanget. Det betyder at vi ved fødslen, modtager cellulære minder ikke kun fra vores forældre, men også fra bedsteforældre, oldeforældre og så videre. Hvor langt tilbage går det? Det er svært at vide. Indianerne har en talemåde der siger, at alt hvad vi gør, vil præge vores efterkommere 7 generationer frem - det vil sige ud fra denne tommelfingerregel, er vi præget af minder, der går 7 generationer tilbage. For de fleste menneskers vedkommende, vil det sige tilbage til engang i 1700 tallet.
Men måske strækker det sig endnu længere tilbage. I bogen 'The Fall' af Steve Taylor, argumenterer forfatteren for, at menneskeheden i år 4.000 før vores tidsregning, oplevede en istid, der gav mangel på mad - og det førte til sult, krig og kannibalisme. Det medførte også en form for kollektiv psykose af hele menneskeheden, som forfatteren stadig mener at menneskeheden er præget af.
Videnskaben og lægeverdenen kalder dette for genetiske dispositioner for sygdomme - i min verden er det andre ord, men det dækker dybest set, over det samme.
Disse nedarvede cellulære minder kan være gode, onde eller grusomme - og alt ind imellem. Og disse cellulære minder fra for eksempel din tip-tip-tipoldemor kan genaktiveres når som helst, og udløse uønskede tanker, følelser, adfærd og fysiologisk stress.
#2. Præ-sproglige og præ-logiske minder
De første 6 år af vores liv, fungerer vi på et niveau der kaldes Delta-Theta-hjernefunktionen. Det svarer til det niveau, som voksne er på, når de er under dyb søvn. Det vil sige at vores oplevelser ind til vi når 6 års alderen, bliver ”direkte indprogrammeret”, uden at blive filtreret gennem den mere rationelle, bevidste dømmekraft vi senere udvikler. Man kan sige, at vi suger oplevelserne til os som en svamp, helt uden filter.
Før vi var i stand til at tænke særlig rationelt eller tale særlig godt, skete der mange ting i vores liv. Alle disse minder bliver registreret som alle andre, men det sker på personens tankeniveau, på det tidspunkt og med den forståelse man har på det alderstrin, hvor oplevelsen finder sted.
Hvis en baby vågner midt om natten med en våd, kold og snavset ble, vækker det ubehag, og det vil være naturligt at græde og skrige, indtil den grimme følelse går væk. Men hvis hans mor er sur og vred og måske ligefrem er hård ved den lille baby, vil han snart ønske at undgå at blive behandlet så ubehageligt igen. Han konkluderer at hvis han undgår én form for ubehag (våd ble), kommer han bare til at opleve en anden form for ubehag (en vred mor). Men han vil også føle det som sin ret at være ren og tør, og at blive behandlet kærligt af sin mor; men han forstår ikke disse følelser, fordi han mangler ord eller begreber. Men hele denne oplevelse, bliver lagret som et præ-sprogligt minde, der kan blive aktiveret hver gang, han burde kunne bede om at få sine fysiske behov tilfredsstillet. Eller hver gang han overvejer at søge trøst og kærlighed fra en kvinde. Eller hver gang han vågner midt om natten. På den måde kan det sætte sig og senere udløse mange forskellige uhensigtsmæssige reaktioner.
#3. Traumeminder
Traumeminder kan indkodes hele livet igennem, hver gang vi oplever et traume. Når man kommer ud for et traume, bliver vores evne til at tænke klart til en vis grad fraspaltet, fordi man kommer i en choktilstand. Den logiske tænkning stopper, og den reaktive hjerne overtager. Den reaktive hjerne reagerer omgående, og langt hurtigere end hvis du først skulle til at tænke og veje for og imod. Når en person kommer i chok, kan det være at personen mister evnen til at tale, ikke ved hvor han /hun er, eller ikke kan forklare hvad der lige er sket.
Hvis et traume ikke bliver healet, vil det kunne blive genaktiveret når som helst, og igen sætte det logiske sind ud af spillet til fordel for det reaktive.
Dit antivirusprogram er i virkeligheden et overbevisningssystem
Vores antivirusprogram bygger på disse tre former for minder eller erfaringer, og det modtager informationer gennem hele livet.
Når du er blevet seks eller otte eller ti år, indeholder det et stort lager af dybt indkodede overbevisninger, baseret på minder om snart sagt alt hvad du kan forestille dig: forældre, relationer, identitet, truende fremmede, hvor god jeg er til tingene, om jeg vil opnå succes eller fiasko, om jeg er et godt eller dårligt menneske, om jeg er værdifuld eller ej, om jeg er elsket eller ej, om jeg er tryg eller ej, om jeg har grund til at være bange eller om jeg kan leve mit liv i kærlighed og glæde og fred. Dette beskyttende programmeringssystem har en enorm indflydelse på, hvordan vi lever vores liv. Og det er langt fra altid, at det er konstruktivt, fordi det ikke er baseret på rationel tænkning. Man kan groft sagt opdele disse overbevisninger i to grupper - de sande og de fejlagtige overbevisninger. De sande overbevisninger vil hjælpe os, og gavne os, men de fejlagtige overbevisninger skaber konflikter både mellem os selv og vores omverden, men også i vores indre - de skaber også indre konflikter i os selv.
Et eksempel: En mand har haft en traumatisk oplevelse, og mens det oprindelige traume fandt sted, var der én person til stede med et gult slips. Det havde intet at gøre med oplevelsen. Han havde blot et gult slips på. Efter oplevelsen, følte denne mand panik, angst, depression, forvirring, trang til at gemme sig eller banke nogen, hver gang han så noget gult. Forestil dig hvor mange gange i dagens løb han ville støde på noget gult. Når han var på badeværelset om morgenen. Trafiksignaler, blomster, gule notesblokke - han så den gule farve overalt. Man kan næppe komme igennem en time af dagen, uden at se noget gult. Dette traume var så stærkt, at personens sind havde afgjort, at alt som havde den fjerneste lighed med denne smerte, måtte genaktivere oplevelsen, så personen kunne gå i alarmberedskab - for at undgå at den ubehagelige oplevelse skulle gentage sig.
Dette er en overreaktion med rod i det underbevidste sind. Det er et tilfælde hvor antivirus-programmet gør personen syg. Men situationen med det gule slips er slet ikke ualmindelig. Jeg er overbevist om at det sker hele tiden, for mange af os - og at vi ikke engang er klar over det, og at vi ved ikke hvorfor vi føler eller reagerer, som vi gør.
Når en fejlagtig overbevisning bliver aktiveret, genoplever man aspekter af de oprindelige begivenheder. Man oplever tankerne, følelserne og man gentager ofte også adfærden. Det er det der gør, at man lige pludselig kan blive bange, hidsig, eller ked af det, selv om der umiddelbart ikke er nogen grund til det.
Hver gang en af disse tre former for minder genaktiveres, går det uden om det logiske sind. I stedet udlever det ubevidste sind, sit 'overlevelsesmønster', der involverer kroppens stressrespons. Når det sker, bliver vores evne til at tænke tingene logisk igennem, ræsonnere og gøre noget konstruktivt, enten afbrudt eller alvorligt svækket. Mange mennesker der ikke lever det liv de ønsker, befinder sig i en tilstand af konstant forvirring og indre konflikt, fordi deres logiske, rationelle sind er svækket eller afbrudt - fordi disse smertelige minder konstant bliver aktiveret af deres aktuelle situation.
Når du gør ting du i virkeligheden ikke har lyst til at gøre, tænker ting du ikke har lyst til at tænke, eller føler ting du absolut ikke har lyst til at føle, er det tegn på, at du har et fejlagtig overbevisning, der er blevet genaktiveret. Dit beskyttende programmeringssystem har bestemt, at situationen på en eller anden måde er forbundet med et ubehageligt minde, som der er knyttet en fejlagtig overbevisning til. Det er derfor vi så ofte siger eller gør ting, der spænder ben for os selv - vi gør det gang på gang, og vi aner ikke hvorfor.
Det er som en ubevidst programmering, der kommer til at virke som en forhindring, i at opnå hvad vi dybest set ønsker. Det kan forhindre os i at leve i kærlige forhold, selv om det er det vi længes efter. Det kan lukke ned for vores celler og ende med at føre til sygdom.
Vi har brug for mening, så vi efterrationaliserer
Når vores tanker, følelser og reaktioner, ikke giver mening i forhold til den aktuelle situation, kastes vi ud i forvirring og konflikt. Ofte ønsker vi at have en følelse af kontrol og forståelse i vores liv, og det er derfor helt normalt at begynde at efterrationalisere. Vi har brug for at kunne se en mening i det der sker, og i vores egne reaktioner. Når vi reagerer ud fra en fejlagtig overbevisning, som vi ikke kan huske den oprindelige årsag til, er vi derfor tilbøjelige til, at skabe forbindelser mellem vores reaktioner, og de aktuelle begivenheder.
Man vil finde på en undskyldning, en måde at fordreje det der aktuelt sker, så man har noget at give skylden for reaktionen. Selvom alle omkring en bestemt person er klar over, at reaktionen ikke giver mening, eller er ude af proportion med det der sker, er det stadig det man vil gøre. Det gør man, fordi man har et behov for at forklare, og måske forsvare, sin reaktion. Men man er ikke bevidst om, at disse stærke følelser og reaktioner kommer fra tidlige minder, eller hvis man er, ved man ikke fra hvilke. Men man er nødt til at have en grund, ellers går man fra forstanden - eller føler i hvert fald at man gør det.
For eksempel kan vi forestille os en kvinde, der konstant saboterer sig selv. Hun kan så begynde at tro, at hun måske ikke er god nok til at hævde sig - så hun begynder at gå på kurser i at lære at stå mere frem. Det virker ikke, så hun tænker at det så må være noget andet - måske er det fordi hun er kvinde, eller det er noget i hendes personlighed, eller noget tredje. Hun kan sende sig selv, på en evig søgen, efter noget der kan forklare, hvorfor hun saboterer sin egen succes.
Hun kan ende med en liste så lang som et ondt år, over hvor mange mennesker, der har voldt forstyrrelse i hendes liv, og som derfor er skyld i, at hun ikke har haft større succes. Hun ved dybest inderst inde godt, at det ikke er sandt, men hun har altid en god forklaring: ”De behandler mig ikke godt nok... De vil have mig til at arbejde alt for meget over... Den-og-den har haft et horn i siden på mig fra starten..." også når hun ikke har beviser for det.
Når vi gør sådan, opstår et helt nyt problem. Nu har vi skabt 'fiktive problemer' i vores aktuelle liv, som slet ikke er problemer i virkeligheden. Vi har skabt en løgn, som vi selv tror på, og som vikler os ind i endnu flere problemer.
For at undgå disse forviklinger, og de negative virkninger som de fejlagtige overbevisninger har, kan vi begynde at heale os selv, ved at rense ud i vores overbevisninger. Mere om det i senere artikler.
Kilde: The healing codes af Alex Loyd. Bogen findes også på dansk og hedder næsten det samme: The Healing Code - Helbred dig selv af Alexander Loyd, kan købes hos Saxo, eller lånes på biblioteket.
Artiklen afspejler min fortolkning af Alex Loyds bog, og de principper som jeg baserer min måde at arbejde med healing og regressionsterapi på.
