Når du kender reglerne for farveblanding, kan du blande næsten alle farver, med et minimum af farvetuber. Du behøver derfor ikke at investere i så mange forskellige farver. Og når du har malet et stykke tid, vil du opdage, at den farve du ønsker, ikke altid kan købes færdiglavet.
Der er dog også fordele ved færdigblandede farver. Du er sikker på at få den samme farve, hver gang og nogle farver, for eksempel lilla, kan være svære at blande, så de bliver klare og rene.
At kende til farvecirklen og til varme og kolde farver, er vigtigt når man skal blande farver. Vi vil her bruge rød, gul og blå som grundfarver, som i Johannes Ittens farvecirkel. Vi vælger en kold og en varm af hver farve, så vi har kold rød (karminrød), varm rød (cinnoberrød), kold blå (ultramarinblå), varm blå (preusserblå), kold gul (citrongul) og varm gul (gul).
Til at begynde med, er det vigtigt at vide, at farverne har andre farver i sig. Der findes ikke en perfekt rød, en perfekt gul eller en perfekt blå. De vil altid læne sig til den ene eller den anden side af farvecirklen. Det betyder at den varme røde har en lille smule gul i sig, og den kolde røde har en lille smule blå i sig. Den varme gule har en lille smule rød, og den kolde gule, har en lille smule blå. Den varme blå, har en smule gul, og den kolde blå har en smule rød.
Så når du blander blå med gul farve, for at lave grøn, kommer du samtidig to andre farver med i blandingen – og det er lige præcis det, der skaber alle problemerne.
Med vores seks farver, har vi fire forskellige muligheder for at blande grøn. Vi kan blande preusserblå (den blå der er til højre), med enten citrongul eller gul. Og vi kan også blande ultramarinblå med hver af de gule.
Grøn
Det kan være svært at se på skærmen, men den klareste grønne bliver blandet af preusserblå og citrongul. Hvorfor? Fordi begge disse farver allerede læner sig mod grøn i farvecirklen. Når vi bruger ultramarin til at lave grøn, kommer der en smule rød i blandingen, da den læner sig mod violet i farvecirklen. Da rød er direkte overfor grøn i farvecirklen, neutraliserer vi den grønne, og gør den mere brunlig.
Når vi går et skridt videre, og blander ultramarin med gul, kommer vi endnu mere rød i blandingen, hvad der er fantastisk, hvis vi vil have en brun-grøn, men ikke alt for godt, hvis vi ønsker en klar grøn.
At blande brunlige farver er nemt: du kommer bare lidt i, af den farve der er modsat i farvecirklen. Men at blande klare, rene farver, kræver kendskab til farveblandingsreglerne.
Orange
Hvordan blander vi så orange? Igen har vi fire muligheder. Her gælder de samme regler som da vi blandede grøn: hvis du ønsker den mest klare orange, så bland den gule der hælder mod rød, med den røde der hælder mod gul. Gul og cinnoberrød skaber den mest klare orange, og citrongul og cinnoberrød, giver også en flot orange. Når man blander orange af karminrød med en af de to gule, får den et snert af blå, og det vil gøre den orange mindre klar og mere brunlig.
Lilla
Karminrød er virkelig god til at blande lilla, da den allerede har lidt blåt i sig. Karminrød og ultramarinblå giver det klareste resultat, og der er ingen anden kombination som tåler sammenligning. Ultramarin med cinnoberrød giver en brunlig farve, og blandinger med preusserblå giver en mørk, grå-blå.
Det er svært at gengive farverne rigtigt på skærmen, og forskellige farvemærker, giver forskellige resultater. Hvis du selv laver disse fire farveopstillinger der hjemme, har du nogle gode farveprøver, der kan hjælpe dig til at få lige præcis de nuancer frem i billedet, som du ønsker.
